Kvalitetstid i familien

Mine 5 bedste råd om nærvær og kvalitetstid i familien:

1. Hvis du læser dette mens du er sammen med familien, så er du ikke nærværende. Sluk elektronikken og fokusér på dem, du er i stue med. Internettet kan sagtens overleve et par timer uden dig.

2. Tag et aktivt valg: Vil du, eller vil du ikke, være en vigtig del af din familie. Det er helt op til dig. -Men tro mig: Du, din partner og dine børn kommer til at leve med konsekvensen af dit valg resten af livet. På godt og ondt.

3. Officiel “kvalitetstid i familien” kan være en fin del af dagligdagens rutine. Bliv dog ikke skuffet hvis det sker en gang i mellem, at ingen har overskud til at være nærværende. Slap af og prøv igen næste dag. Glæd dig til gengæld, hvis det pludseligt er hyggeligt på et andet tidspunkt, end det er planlagt.

4. Gør lige præcist det, I synes er hyggeligt. Stort eller småt. Planlagt eller spontant. Så længe I har noget godt sammen, er det fint, uanset hvad eksperterne siger. Det hedder jo “familietid", ikke “ekspert-tid”.

5. Husk de fem L´er: Lyt, Le, Langsomt, Lige nu & Lige her