Den tredje inklusionsbølge

Vi er nu på vej ind i det, jeg kalder for den 3. inklusionsbølge.

Den første bølge kom midt i 90érne og varede ca. 10 år. Opgaven var på det tidspunkt at definere, hvad "inklusion" var og ikke var rent teoretisk, samt at overbevise alle om, at det hele ikke bare handlede om økonomiske besparelser.

Den anden bølge kom midt i 00érne og varede også ca. 10 år, måske lidt mere. I denne periode måtte man helst ikke diskutere, hvad inklusion var rent teoretisk, og man måtte slet ikke nævne økonomi. Opgaven var at tage ja-hatten på , -også selv om man manglede evidens, økonomi og professionelt overskud (-man skulle jo også lige indføre en ny skolereform).

Nu står vi så ved begyndelsen af den 3. bølge. Vi har erkendt, at "inklusion" kan defineres forskelligt alt efter, om man er økonom eller pædagog, samt at de to definitioner har ganske forskellige mål og implikationer. Særligt økonomernes definition har skabt en masse ravage de seneste 10 år. Den 3. inklusionsbølge kommer derfor i høj grad til at handle om reparation og udvikling af de almene læringsfællesskaber, som har fået drøje tæsk af inklusionsloven, skolereformen, den offentlige debat, gennemgribende besparelser og så videre. Inklusionsindsatser kommer således primært til at handle om alle børn, og derfor er alle børn nu officielt "inklusionsbørn".