ADHD er det mindste problem

For et barn med ADHD er hyperaktivitet, opmærksomhedsforstyrrelse og manglende impulskontrol sjældent det mest problematiske.
Lang værre er følgevirkningerne af konstant, negativ feedback fra voksne og børn. -For når man hele tiden får at vide, at man gør noget forkert, så føler man sig til sidst som et forkert menneske.
Konsekvensen er ofte depression, lavt selvværd og social marginalisering, eller på dansk... en rigtig ubehageligt barndom, der sidder i kroppen resten af livet.
Man vælger ikke selv at have ADHD.
Men når systemet vælger at nedprioritere støtte til børn og unge med ADHD, så vælger systemet samtidig at øge chancerne for mistrivsel i denne målgruppe.
Nu og på sigt.
Og det er dyrt.
Støttetimer i skolen er lang, langt billigere end førtidspension, medicinering og fængselsceller senere i livet.