Inklusion Version 4.0

Var “inklusion” et stykke computer-software, ville det eksistere i flere, opdaterede versioner. Med nedenstående tekst foreslår jeg, at tiden nu er inde til Version 4.0.

Det hele startede tilbage i 70érne med Version 1.0, der gik under tilnavnet “Integration”. Idéen var, at dem “uden for” skulle ind, -men på de præmisser, der allerede eksisterede indenfor. Man skulle “forene uden at forandre”.

Opdateringen til Version 2.0 kom lige før årtusindskiftet og gik under navnet “Rummelighed”. Det var primært et udtryk for markedsføringsstrategi, da man ikke havde de helt store opateringer at komme med. -Men et nyt navn og en mere tiltalende indpakning havde man da. Version 2.0 blev aldrig det helt store hit.

For ca. 10 år siden kom Version 3.0, der fik navnet “Inklusion”. Idéen var at forene “tilstedeværelse”, “socialisering” og “uddannelse” i en traditionel pakkeløsning, hvor flest muligt elever skulle placeres det samme sted (dvs. i almindelige klasser og standard-fællesskaber).

Version 3.0 er blevet kaldt et “regnskabsprogram” snarere end en “pædagogisk app”, hviket er lidt uretfærdigt, da programmet indeholder mange fornuftigheder. Programmet kræver dog en del uddannelse og et solidt budget, før man kan bruge det i praksis, det er tit off-line og chancen for virus er stor. Uanset forsøger man med Version 3.0 at “inkludere så mange som muligt”.

Tiden er nu inde til Version 4.0, der kunne hedde “Kvalitativ inklusion”. Idéen med denne opdatering er, at fællesskaber ikke længere bør dikteres af hvad der er “muligt” for systemet, men af hvad der er “meningsfuldt” for den enkelte. Ophold i det store fællesskab bør tilstræbes, men kun hvis det opleves som meningsfuldt for dem, der er i det. Hvis ikke, så bør ophold i andre fællesskaber være en mulighed.

I Version 4.0 kaldes det “inklusion” hvis man mødes på sine fysiske betingelser, sociale behov og opgaveløsningsmæssige forudsætninger.

Dette betyder for det første, at de almene fællesskaber bliver langt mere differentierede end de traditionelle fællesskaber i Version 3.0. Dette skræmmer nogen, mens andre hilser det velkomment.

For det andet betyder det, at der nu er mere end ét fællesskab at være “inkluderet” i. Der er både de store, standard-fællesskaber. Og der er de mindre, specialiserede fællesskaber. Alle kan de være “inkluderende”. Det bør ikke kaldes eksklusion, hvis man trives uden for de store standard-fællesskaber.

Faren ved Version 4.0 er, at det kan anvendes til hacker-virksomhed: Man kan bruge programmet til at skjule eksklusion, idet man sender en person UD af standard-fællesskabet med den begrundelse, at det ikke er “meningsfuldt” for vedkommende at være der. Omvendt kan man på samme måde misbruge programmet til at sende personer IND i standard-fællesskaber, med den samme begrundelse. Ingen programmer er desværre perfekte.

Nogen vil berettiet sige, at Version 4.0 ikke er et “inklusions-program” men blot et “psykologisk trivsels-program”. Til dem siger jeg “fair nok, så længe ungerne trives må I kalde det hvad I vil”. Det sociale element vil altid spille en kæmpe rolle for mennesket, hvorfor enhver teori med fokus relationer har det, jeg kalder “inkluderende potentialer”.

Version 4.0 er ikke noget vidunderprogram, der kan løse alle problemer. Der vil desværre altid være mennesker, der ikke har det godt eller som ikke kan nåes. Uanset må det konstateres, at den nuværende Version 3.0 med sit strenge fokus på ophold i traditionelle fællesskaber har så mange systemfejl, at det som minimum bør genstartes og gerne opdateres til en ny version.